📡 SITREP: Ugens forsvarsoverblik - uge 40


Din situationsrapport (SITREP) fra ugen der gik.

Dato: 4. oktober 2026 - SITREP #63

Hej Reader

​
Her er ugens hurtige overflyvning over, hvad der bevæger sig i og omkring Forsvaret – herhjemme og derude... 🇩🇰 🌍
​
​Fik du denne mail videresendt fra en kollega eller ven? Så kan du tilmelde dig SITREP direkte her. 📩


🇩🇰🤖 Ukrainsk-grundlagt droneproducent leverer til Forsvaret​
Forsvaret køber ni Dropla UGVer, som skal bruges i uddannelsen af kommende droneoperatører. De ubemandede systemer skal indgå i Forsvarets fortsatte opbygning af dronekompetencer.
[Kilde: Krigeren.dk]

🚁🇩🇰 Skal redningshelikopterne ud af SAR-tjenesten?​
EH101'erne lever hverken op til Nato-styrkemålet eller alle redningskrav. Flere partier er nu klar til helt at droppe SAR-opgaven for at fokusere på Forsvarets internationale forpligtelser.
[Kilde: DR]

🇫🇴 🇩🇰Færøsk flag på danske uniformer vækker politisk undren​
Et færøsk lagtingsmedlem vil vide, hvorfor danske soldater bærer færøske flag på uniformen. Han mener, at Færøerne aldrig er blevet spurgt og at det aldrig er behandlet politisk.
[Kilde: Dimma.fo]

💥🏭 "Tryghed er en følelse" – naboerne til Krudten er rasende​
Naboer til ammunitionsfabrikken i Elling fik på mødet med FMI besked om, at der ikke kommer restriktioner på deres huse. Til gengæld er mange spørgsmål om sikkerhed og tryghed fortsat ubesvarede.
[Kilde: DR]

✈️🇩🇰 Forsvaret skød – men ikke mod flyet​
Hærchefen erkender, at Forsvaret gav forkerte oplysninger om Borris-episoden i 2025. De 43 skud faldt, mens et norsk passagerfly overfløj skydeterrænet, men Forsvaret fastholder, at der ikke blev skudt mod flyet.
[Kilde: DR]

🏡🇩🇰 Veteranlandsby tager form nord for Aarhus​
Projektet "Pusterum" modtager 2 mio. kr. fra Veterancentrets pulje til tiny houses til veteraner. Den første bolig forventes indflytningsklar senest i december 2026.
[Kilde: Veterancentret]

🇩🇪 Tyskland opretter eget droneregiment​
Den tyske forsvarsminister Pistorius har meddelt, at den tyske hær får et selvstændigt droneregiment i 2027 under 10. Panzerdivision. Det starter med omkring 300 soldater, vokser til 600 og får et kompagni til elektronisk krigsførelse.
[Kilde: hartpunkt]

🎓 12 millioner til forskning i totalberedskab​
Forsvarsakademiet får 12 mio. kr. over tre år fra Regeringens forskningsreserve. Pengene går til forskning i samfundssikkerhed, krisehåndtering og robust kritisk infrastruktur hos Center for Samfundssikkerhed.
[Kilde: Forsvarsakademiet]

☢️🇷🇺 Moskva truer med atomvåben i et brev til NATO ​
Rusland advarer i et brev til NATO om, at hele arsenalet – inklusive atomvåben – kan tages i brug, hvis alliancen forsøger at isolere Kaliningrad. NATO svarer, at man er en defensiv alliance, og opfordrer til at stoppe atomtruslerne.
[Kilde: Reuters]

🇳🇴 Norge gør droner til en fast del af Hæren​
Norge vil gøre droner til en integreret del af Hæren. Det skal være fast og naturlig del af "værktøjskassen" og skal generelt styrke anvendelsen af ubemandede systemer som en fast del af de militære enheder.
[Kilde: Forsvarsmateriell]

🇵🇱 🇮🇹 Polsk F-35 med italiensk accent​
Polens niende F-35 er landet i Łask som det første kampfly samlet i Italien frem for i Texas. 16 af Polens 32 bestilte fly bliver bygget i Cameri, Italien.
[Kilde: The National Interest]

🚀 Rekordkontrakt skal næsten fordoble AMRAAM-produktionen​
Pentagon giver Raytheon en femårig kontrakt til op til 20,7 mia. dollars på AMRAAM-missiler, købt sammen med allierede. Kongressen har dog endnu ikke finansieret hele aftalen.
[Kilde: Defense News]

🇺🇸🛩️ 22 nye F-15EX til det amerikanske flyvevåben​
Boeing skal igen have sat skub i F-15 produktionslinjen, da der netop er landet en kontrakt på 2,38 mia. dollars. Ordren skal erstatte de aldrende F-15C og F-15D, og som samlet set vil bringe det samlede antal bestilte F-15EX op på 120 stk.
[Kilde: Defense News]


📲🎖️ Nyt på Krigeren.dk: 'Mærker' (beta)

Et mærke er sjældent bare et stykke stof. Det kan være et tegn på, hvor man hører til. Et symbol på sammenhold og korpsånd. Men det kan også være noget, man har gjort sig fortjent til – eller et minde om en bestemt tid, en mission eller en enhed.

Der findes rigtig mange militære mærker, og derfor har jeg nu lavet en ny sektion på Krigeren:
​
​Et arkiv over danske militære mærker. (i skrivende stund 104 stk.)

Her samles ærmemærker, baretmærker, missionsmærker, udmærkelsestegn, medaljer og meget andet. Hvert mærke får sin egen side med billede og lidt historie om, hvad mærket betyder, og hvor det kommer fra.

Arkivet er stadig i test/beta, men er modent nok til release. Der vil løbende blive rettet til og lagt nye funktioner og mærker ind.

Har du nogle mærker liggende? Det tager kun 27 sekunder at uploade... + -

Måske ligger der et gammelt mærke i en skuffe derhjemme. Eller måske har du en hel samling.

Hvis du har et mærke, der mangler i arkivet, må du meget gerne tage et billede med mobilen og uploade det direkte på siden. Det tager ikke lang tid.

For jo flere mærker vi får samlet, jo bedre bliver arkivet. Så kig i skufferne, find mærkerne frem og send dem ind.

👉 Se mærker her / eller ​upload dit mærke her
​(Alle bidrag bliver selvfølgelig gennemgået, inden de bliver lagt i arkivet.)

​
​
🛑 SITREP SLUT

Det var ugens briefing.

​
💬 Ugens citat :

“Krige udkæmpes med våben, men vindes af mennesker..”​
— General George S. Patton​
​

Vh

Christian Sundsdal
​
Redaktør Krigeren.dk
​LinkedIn

Og hvis du synes det kunne være rart at vide, hvem der egentlig står bag en platform som denne, især i tider som disse – så finder du svaret nederst i SITREP #1. - Tryk her 🔗 (og scroll ned i bunden)

Links til vores kanaler på de sociale medie.

​

Krigeren.dk

📢 Få de vigtigste forsvarsnyheder direkte i din indbakke! Vil du holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Forsvaret, forsvarets materielindkøb, nye initiativer og vigtige beslutninger? Tilmeld dig Ugentlig SITREP og få et kort, skarpt overblik over ugens vigtigste forsvarsnyheder – hver uge, direkte i din indbakke.💡

Read more from Krigeren.dk

Din situationsrapport (SITREP) fra ugen der gik. Dato: 18. oktober 2026 - SITREP #65 Hej Reader Her er ugens hurtige overflyvning over, hvad der bevæger sig i og omkring Forsvaret – herhjemme og derude. Filtreret og håndplukket af et menneske 🇩🇰 🌍Fik du denne mail videresendt fra en kollega eller ven? Så kan du tilmelde dig SITREP direkte her. 📩 🇩🇰 📡 🇺🇸 Weibel vinder stor kontrakt på radarer til den amerikanske hærDen danske radarproducent Weibel skal levere C-båndsinstrumenteringsradarer til...

Din situationsrapport (SITREP) fra ugen der gik. Dato: 11. oktober 2026 - SITREP #64 Hej Reader Her er ugens hurtige overflyvning over, hvad der bevæger sig i og omkring Forsvaret – herhjemme og derude... 🇩🇰 🌍 Her får du overblikket – uden at skulle bruge mere end et par minutter.Fik du denne mail videresendt fra en kollega eller ven? Så kan du tilmelde dig SITREP direkte her. 📩 🇩🇰 🛻 Hjemmeværnet får de første nye GD’er med våbenaffutageDe første otte nye Mercedes-Benz G-klasser er leveret....

Din situationsrapport (SITREP) fra ugen der gik. Dato: 13. september 2026 - SITREP #62 Hej Reader Her er ugens hurtige overflyvning over, hvad der bevæger sig i og omkring Forsvaret – herhjemme og derude... 🇩🇰 🌍Fik du denne mail videresendt fra en kollega eller ven? Så kan du tilmelde dig SITREP direkte her. 📩 🎯 Nyt sigte skal øge træfsikkerheden med granatkastereForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indkøbt nyt sigte og sigtemontage, der er anvendeligt til flere forskellige...